5. marts 2026
I forlængelse af de udfordringer, vi har informeret om på mail vedrørende fremsendelse af påkravs- og ophævelsesskrivelser, har vi implementeret et yderligere tiltag.
Fremadrettet sendes der altid ét brev pr. lejer, også når flere lejere er registreret på samme adresse.
Ændringen gælder alle breve som sendes via Boligflow, ikke kun påkravs- og ophævelsesskrivelser
Vores analyser af de seneste måneders forsendelser viser, at DAO's sorterings- og OCR-aflæsning af modtageroplysninger fungerer mere stabilt, når hvert brev kun indeholder ét navn. Ændringen er derfor indført for at reducere risikoen for fejl i håndtering, levering og dokumentation under de nuværende markedsvilkår, hvor DAO er eneste landsdækkende distributør.
Vi fortsætter samtidig dialogen med DAO og arbejder løbende på at sikre den mest stabile proces inden for de gældende rammer.
Har I spørgsmål eller behov for yderligere hjælp, er vi som altid tilgængelige på support@boligflow.dk eller 70 60 20 03