9. september 2025

Nyhed

Forbedret

Nye muligheder for opkrævning, filtrering og eksport

Assistentnotifikation ved delvis betaling af påkrav
Hvis en lejer delvist betaler en restance, og Boligflow er ved at sende en ophævelse, får udlejer nu en notifikation. Dermed kan der eventuelt aftales en afbetalingsordning.

Filtrering på status i lejerlisten
Det er nu muligt at filtrere lejerlisten efter lejeforholdets status.

Splittede FI-indbetalinger i bogføringen
Nogle banker splitter FI-indbetalinger i enkeltposter, hvilket tidligere har gjort afstemning vanskelig, da Boligflow altid sendte en samlet sum. Nu kan Boligflow opsplitte alle FI-indbetalinger i enkeltposter, så banken kan afstemmes med et enkelt klik. Dette er kun relevant for få brugere.

Kvartalsvis leje følger kalenderåret
Indflytningsopkrævninger kan nu sættes op, så fremtidige opkrævninger følger kalenderårets kvartaler. Det gælder årlige, halvårlige og kvartalsvise opkrævninger. Funktionen kan aktiveres på eksisterende lejeforhold under "Næste opkrævning" på siden "Opkrævning".

Opsigelsesvarsel under lejeforhold
Opsigelsesvarslet vises nu direkte under "Lejeforhold" på lejemålssiden.

Eksport af lejeforhold
Det er nu muligt at eksportere lejeforhold i Boligflow. Eksporten kan også indeholde opsigelsesvarsler og uopsigelighed.