30. april 2026
Flow til oprettelse af ejere i ejerforeninger
Der er tilføjet et oprettelsesflow til ejer-lejeforhold, så ejerforeninger bedre kan håndteres i Boligflow. Det hjælper især ved administration af ejerforeninger, hvor relationen til ejeren skal oprettes og vedligeholdes særskilt.
Bedre økonomigrundlag for andels- og ejerforeninger
Kontoplan og kontohåndtering er udvidet, så økonomien bedre kan tilpasses andelsforeninger og ejerforeninger. Det er en del af arbejdet med at gøre Boligflow mere fleksibelt på tværs af forskellige bolig- og foreningstyper.
30. april 2026
Tabeller, søgninger og filtre er opdateret til et mere ensartet design på tværs af systemet. Boligflow husker nu brugerens valgte filtre, søgning, sortering og sideinddeling pr. tabel i browseren, så arbejdet kan fortsætte med samme visning, når man vender tilbage.
30. april 2026
Søgefeltet er blevet mere overskueligt med tydeligere kategorier, bedre navigation og mulighed for at se flere resultater uden at relevante matches bliver skjult. Det gør det lettere at finde den rigtige lejer, ejendom, enhed eller virksomhed hurtigt.

20. april 2026
I marts lancerede vi vores nye flyttesynsflow, som har affødt en stor mængde værdifuld feedback.
Vi har arbejdet målrettet på at implementere jeres input i form af forbedringer og justeringer.
Designet er blevet justeret, så det er ensartet med de nye ejendoms-, lejemåls- og lejeforholdssider.
Arbejdsgangen er ændret til en trinbaseret proces, der minder om den tidligere arbejdsgang.
Handlinger er flyttet ind i hvert trin fremfor at ligge under “Handlinger knappen”
Handlinger er flyttet ind i de enkelte trin i stedet for at ligge under “Handlinger”-knappen.
Det er ikke længere obligatorisk at angive flyttesynets varighed.
Tekster og tooltips er blevet opdateret for at gøre dem klarere og mere brugervenlige.
Flyttesyn markeres automatisk som “gennemført”, når rapporten er indlæst fra MoveOn eller DomuSpect.
Eksterne flyttesyn vises nu altid på siden.
Det er nu muligt at markere flyttesynet som “indkaldt” uden om Boligflow.
Det er nu muligt at tilvælge påmindelser via lejekontrakts- og opsigelsesflowet.
13. april 2026
Det er nu muligt at tilføje/tilknytte kontakter til ejendomme.
En kontakt kan også tilknyttes flere ejendomme eller også blot leve på virksomhedsniveau.

27. marts 2026
Det er nu blevet muligt at sende SMS’er til langt flere lande direkte fra Boligflow.
Vi har udvidet vores opsætning, så du ikke længere oplever fejl ved udsendelser til udenlandske telefonnumre. Du kan nu sende SMS’er til alle lande i Europa, Grønland, Japan, Kina, Indoniesen, Singapore, Thailand og Vietnam.
Vi udvider løbende dækningen, hvis behovet opstår – uden at det påvirker dine omkostninger nævneværdigt.
Kort sagt: Send SMS’er til dine lejere – uanset hvor i verden de befinder sig.

27. marts 2026
Vi har forbedret måden, skatter og afgifter håndteres og fordeles i Boligflow – så du får mere fleksibilitet og bedre kontrol over dine beregninger.
Vælg udgiftstype
Når du opretter en udgift, kan du nu vælge, om den gælder for alle lejemål, kun bolig eller kun erhverv. Det gør det nemmere at sikre en korrekt fordeling fra start.
Vælg fordelingsnøgle
Du kan nu selv vælge, hvilken fordelingsnøgle der skal bruges for boliglejemål. Det giver dig mulighed for at tilpasse fordelingen efter ejendomstype – fx areal ved OMK-ejendomme eller lejekrone ved frilejesættelse.
(Erhverv fordeles fortsat efter gældende leje.)
Forbedret beregning af fordeling
Vi har samtidig opdateret selve beregningen, så fordelingen bliver endnu mere præcis og retvisende.
Mere kontrol ved varslinger
Når du sender varslinger, kan du nu selv vælge, hvilke lejeforhold der skal inkluderes.
Kort sagt: Mere fleksibilitet, mere præcision og bedre kontrol over dine skatter og afgifter.
23. marts 2026
Boligflow genudsender nu automatisk påkravs- og ophævesskrivelser efter 8 dage, hvis DAO ikke har bekræftet leveringen af brevene. Det er lavet for at imødekomme de udfordringer, som vi oplever med DAO.
Boligflow går dagligt ind og tjekker om det er tilfældet på kundernes restanceforløb og gensender automatisk brevet igen.
Der kommer en assistent notifikation forud for at det sker og efter udsendelsen.

Dertil er restanceforløbet blevet tilpasset, så næste trin ikke sker før at vi kan bekræfte at det forrige trin er leveret, dvs. vi sender ingen ophævelsesskrivelse medmindre, at DAO har bekræftet at påkravsskrivelsen er leveret. Ligeledes bliver lejeforholdet ikke ophævet før ophævelsesskrivelsen er leveret.

Man kan se genudsendelserne på de enkelte restanceforløb:

Hvis DAO markerer et brev som "Uanbringeligt" eller "Returneret", så sker denne proces automatisk uanset om der er gået 8 dage eller ej.
Vores kunder i Boligflow skal ikke betale for genudsendelserne – du betaler altså kun for den første udsendelse.
23. marts 2026
Det er nu muligt at se leveringstidspunktet - og status på breve i Boligflow, præcis ligesom vi havde med PostNord. Forskellen er dog, at DAO udelukkende giver et tidspunkt, hvor PostNord leverede tidspunkt samt tracking link.
Vores support har et intern værktøj, hvor de har mulighed for at se flere informationslinjer, så er der noget du mangler, kan du tage fat i dem.
13. marts 2026
Vi har netop opdateret Lister med en række forbedringer – og vigtigst af alt: en helt ny Budgetliste.
Budgetlisten giver et stærkt overblik over budgetterede opkrævninger pr. lejemål fordelt på måneder i en regnskabsperiode.
Den er mere avanceret end de øvrige lister og har derfor fået lidt ekstra tid i ovnen – men resultatet er en kraftfuld oversigt, som gør det langt lettere at følge både faktiske og forventede opkrævninger.
📊 Listen viser bl.a.:
Ejendom, løbenummer, adresse og lejere
Kontolinjer fordelt på op til 12 måneder
En total pr. række
🔎 Data kombineres fra:
Allerede fakturerede beløb i perioden
Fremskrevne/budgetterede beløb baseret på lejeaftaler, forudbetalinger og evt. låneafdrag
⚙️ Filtre:
Ejendomme
Regnskabsperiode
Konti
Nulrækker
Kladder
Kort sagt: Et stærkt værktøj til at skabe overblik over både faktiske og forventede opkrævninger – samlet i én liste.
