February 2nd, 2026

Privatpersoner som udlejere 👤

Boligflow understøtter nu også privatpersoner som udlejere.

Det betyder, at administrationshuse nu kan oprette virksomheder for kunder, der udlejer som privatpersoner – uden CVR-nummer. I stedet anvendes CPR-nummer som identifikation, så også private udlejere kan administreres korrekt i systemet.

Hvad indeholder opdateringen?

Ny virksomhedstype
Det er nu muligt at oprette en virksomhedstype kaldet “Privatperson”, hvor CPR-nummer bruges som identifikation i stedet for CVR.

Sikker håndtering af CPR-nummer
CPR-numre er krypteret og beskyttet med adgangskontrol. De vises kun, når en bruger aktivt vælger at se dem, og alle visninger bliver logget. CPR-numre indgår heller ikke i eksport eller rapporter.

Tilpasset digital underskrift
Ved digital underskrift bruges MitID Privat som standard for privatpersoner, da MitID Erhverv kræver et CVR-nummer.

Tilpassede skabeloner
Email- og brevskabeloner er opdateret, så de fungerer korrekt for privatpersoner uden CVR-nummer.

Add-ons der kræver CVR
Nogle integrationer kræver fortsat CVR-nummer og er derfor ikke tilgængelige for privatpersoner, herunder fx Betalingsservice (PBS) og Digital Post / e-Boks via Sproom.