September 19th, 2025

Forbedret

Forbedringer i ind- og udflytningsflow, CPR-visning og betalingshåndtering

Automatisk rettelse af fraflytnings- og ophørsdato
Lejeforholdsflowet tilpasser nu automatisk fraflytnings- og ophørsdato, hvis lejeren tidligere har valgt tidlig genudlejning. Det reducerer fejl og sparer tid.

Forbedret CPR-nummer-modal
Modalen med CPR-numre indeholder nu en tydeligere forklaring, så udlejere bedre forstår konsekvensen af at få vist lejers CPR-nummer.

Advarsel ved for sent fraflytningssyn
Lejeloven kræver, at fraflytningssyn afholdes senest 2 uger efter fraflytningsdato. Boligflow giver nu en advarsel, hvis du forsøger at planlægge syn udenfor denne periode.

Moms på reguleringsskrivelser
Ved momspligtige lejemål (fx parkeringspladser og depoter) viser Boligflow nu både beløb ekskl. og inkl. moms i reguleringsskrivelser, så lejerne lettere kan forstå indholdet.

Egen tekst ved betalinger
Når du opretter en betaling, kan du nu selv vælge bogføringstekst på finansbilaget. Det giver større fleksibilitet, fx ved udlæg eller afskrivning af tabte beløb.